Menu

Målsætning

Målsætning for Lunderskov Boldklub 2012 til revideres

 

Økonomiske mål

Lunderskov Boldklub skal have en økonomi, der gør, at der kan anskaffes de nødvendige hjælpemidler og trænere. Samtidig med at der kan ydes tilskud til aktiviteter for spillere, trænere og holdledere.

 

Dette anses opfyldt ved:

Driftsøkonomien (uden LB-cup) skal balancere

En egenkapital på minimum kr. 150.000

Et overskud fra LB-cup på minimum kr. 80.000 pr. år.

 

Investeringsplan

 

Løbende                             Tiltrække og fastholde frivillige

 

1. halvår 2012                     Cykelparkering

 

2012                                   Renovering af fælles- og mødelokale samt forgang

 

2012                                   Toiletter

 

2013                                   Legeplads

 

2015                                   Minibane

 

 

 

Sportslige mål

Senior           

LB skal mindst have 1 herresenior hold i både serie 4 og serie 5.
Der skal som minimum være 18 herresenior til træning i gennemsnit pr. trænings aften.

1 damesenior hold i mindst serie 2.
Der skal som min. være 10 damesenior til træning i gennemsnit pr. trænings aften.

 

1 Oldboys hold, 1 Veteran hold og 1 Oldgirls hold.

 

Ungdom

 

I ungdomsrækkerne skal LB tilmelde så mange hold i de enkelte rækker, at alle spillere kommer til at spille turneringskampe.

 

Målsætningen er, at vi kan tilbyde fodbold i alle aldre.

 

Der skal hvert år arrangeres mindst en aktivitet specielt målrettet mod pigespillerne.

 

Vi bakker op omkring DBUs retningslinjer – Holdninger og Handlinger - www.dbu.dk

 

Ud over DBU Jylland turneringen og LB-Cup skal alle fra U10 hold tilbydes et weekendstævne med overnatning.

 


Mål for trænere og holdledere

 

Senior

 

Til de to herreseniorhold skal der være en kvalificeret træner, som skal stå for den daglige træning. Mindst 1 holdleder til hvert af herreseniorholdene.

 

Til damesenior holdene skal der være en kvalificeret træner, som skal stå for den daglige træning. Mindst 1 holdleder til hvert af dameseniorholdene.

 

Ungdom

 

Til alle ungdomshold skal der være 1 kvalificeret træner. Til hvert ungdomshold skal der mindst være 1 hjælper.

 

Hvert ungdomshold har en kontaktperson, som sidder i ungdomsudvalget.

 

Generelt

 

Det forventes, at trænere/holdledere deltager i de møder, LB indkalder til. Hvis de er forhindret, skal der meldes afbud.

 

Klubben tilbyder alle trænere/holdledere deltagelse i relevante kurser. Valg af kurser koordineres med henholdsvis senior – og ungdomsudvalget.

 

Sociale mål

 

Vi forventer, at alle der er involveret i klubben efterlever vores samværsregler, som kan findes på www.lunderskovboldklub.dk.

 

 

 

Mål for Bestyrelsen og Udvalg

 

Bestyrelsen

 

Bestyrelsen skal medvirke til at drive en sund og velfungerende klub under hensyntagen til klubbens vedtægter og målsætning.

 

Bestyrelsen skal sikre et velfungerende samarbejde med trænere, holdledere, forældre, spillere, lokalsamfundet og med klubbens øvrige samarbejdspartnere.

 

Bestyrelsen skal sikre at der ligger en arbejdsbeskrivelse for alle væsentlige arbejdsområder i klubben.

 

Sponsorudvalg

 

Sponsorudvalgets formål er at skaffe mest muligt sponsorstøtte til LB og promovere vore sponsorer på bedst mulig måde. Det er specielt vigtigt, at der skaffes hovedsponsor til Lunderskov Cup, og at der arbejdes på at få et godt og trofast forhold til vores sponsorer.

 

Mål for støtteforeninger

 

Kiosken

 

Kiosken skal som udgangspunkt altid være åben, når der trænes og spilles kampe.

 

Kioskens formål er at virke som et serviceorgan for at fremme det sociale samvær i klubhuset.

 

LBs venner

 

LBs venner tager initiativ til aktiviteter, der støtter klubben økonomisk.

 

Støtteforeningen af 1988

 

Støtteforeningen af 1988 tager initiativ til aktiviteter, der støtter klubben økonomisk.

 

 

Luk